Slide

Grundlagt i 1965

Historie forpligter. Som 2. generation af en familievirksomhed, der bygger på stolte håndværksmæssige traditioner, er vi i dag én af Nordsjællands største tømrer- og snedkervirksomheder med mere end 150 medarbejdere – medarbejdere, der hver dag sætter en ære i at levere deres bedste.

Social rummelighed som dna

For os handler det om at give medarbejderne lov til at lave det, de er bedst til og så i øvrigt passe godt på dem. Social rummelighed er en naturlig del af vores kultur og dna, både i forhold til at give mennesker med særlige udfordringer en chance for at komme ind på arbejdsmarkedet, og også i forhold til, at give vores medarbejdere mulighed for at gøre en forskel for kolleger, der har brug for støtte/opbakning/en hjælpende hånd.

Hvis ikke os, hvem så?

Uddannelse er ligeledes en naturlig del af vores kultur og dna, både når det gælder opdatering af egne faglige kompetencer som til etablering af et stærkt program for lærlinge. Virksomhedspraktik for ledige er endnu en mulighed for at give de unge en håndsrækning. For hvis ikke vi rækker ud og tager vores del af ansvaret for at næste generation kan få en håndværksmæssig uddannelse, hvem skal så?

En god og tryg arbejdsplads med højt til loftet

Som arbejdsgiver skal vi naturligvis sikre, at vi lever op til alle branchens krav for arbejdsmiljø og sikkerhed. Men vi går skridtet videre. En god arbejdsplads handler for os om udvise tillid og skabe tryghed i en travl hverdag. Alt sammen med et glimt i øjet, og med god plads til, at medarbejderne kan engagere sig i de projekter, som de brænder for. Det tror vi på skaber de bedste resultater – for kunderne, for medarbejderne og for os som arbejdsgivere. Men tjek selv de gode historier ud – vi har nedenfor indsat nogle eksempler fra den virkelige verden.

Velkommen hos Børge Nielsen A/S

Claus Løvgreen, Peter Følbæk Nielsen og Jesper Følbæk Nielsen

Sådan har vi gjort