Lokalt engagement rammer hovedet på sømmet for os
Det er ingen hemmelighed, at de fleste sportsklubber er dybt afhængige af frivillige. Uden de frivillige ville størstedelen af alle danske klubber lukke. Det er et imponerende engagement, som der hver dag udvises af de frivillige. Men frivilligt arbejde er ikke nok – der skal også økonomisk opbakning til at dække indkøb af materialer, sportstøj og andet udstyr til vores børn og unge.
Så når lokale sportsklubber rækker ud til os virksomheder, støtter vi gerne deres store engagement, og vi vil da gerne benytte lejligheden til at opfordre andre virksomheder til at følge trop.