Referenceside Ordupvej

slider-01.jpg
Ordrupvej 96/Skovkrogen 2, Charlottenlund
Renovering af ejendom fra 1913

Bygherre: Drost Fonden
Arkitekt: ArupHvidt - ejendomsudvikling
Hovedentreprenør: Børge Nielsen A/S

Renoveringen af den 5-etager-høje hjørneejendom fra 1913 er foregået med stor respekt for ejendommens oprindelige arkitektur og stil.

Den fine gamle ejendom i Charlottenlund trængte til en grundig renovering, både i forhold til klimaskærmen, der er blevet ført op til gældende standarder, og i forhold til lejlighederne, der alle er beboet. Derudover blev der etableret en ny taglejlighed og de øvrige tre taglejligheder fik tilført nye kvadratmetre fra spidsloftet ovenover, foruden at de blev gennemgribende renoveret.

Opgaven har omfattet alt indvendigt tømrer- og snedkerarbejde inkl. istandsættelse af trappeopgange og gulve. Udvendigt har vi stået for murerarbejdet, dvs renovering af facaden. Der har i hele processen været stor fokus på at vælge kvalitetsmaterialer, der kan holde i mange år, og som er i tråd med ejendommens oprindelse, og lejerne i de i alt 13 lejligheder kan nu nyde godt af en bolig i særdeles høj kvalitet.

 

Projektchef Christian Petersson fortæller:

”Børge Nielsen har længe været en stærk faglig sparringspartner for os. Vi blev derfor glade for, at Børge Nielsen som fagentreprenør på tømrer-, snedker- og murerarbejderne formåede at tilbyde den samlet set bedste pakke med hensyn til pris og kvalitet. Vi er yderst tilfredse med resultatet. Projektet krævede en helt særlig indsats for dialogen med lejerne, idet de fleste lejere i store periode blev boende i ejendommen. Denne opgave blev løst meget tilfredsstillende.”.

Du kan læse mere om renoveringen her:

Referencer